Efterår og refleksion

Jeg besluttede at det skulle blive en taknemmeligheds ceremoni jeg ville afholde i dag. Ude blandt træerne med deres begyndende glød af efterår.


I dag er det efterårsjævndøgn og dagen og natten er lige lange. Det er tid til at reflektere og balancere vores indre lys og mørke.


Jeg startede med at fejre høsten. Jeg reflekterede over og lykønskede mig selv for mit arbejde med de frø jeg såede i foråret. Nogle af disse frø har været fysiske og har prydet min altan hen over sommeren, andre frø har været af emotionel og spirituel art. Jeg hyldede det jeg har skabt i stedet for at fokusere på det jeg endnu mangler.


Frem for alt gav jeg taksigelse. Taknemmelighed og værdsættelse i vores liv starter altid med at være taknemmelige og værdsættende overfor os selv. Her vil vi opdage, at vi er så fulde af evner, talenter, formål, lidenskab og entusiasme. Det er ved at fejre og anerkende os selv, at vi finder en fuldendt verden omkring os.


Jeg vil gerne invitere dig på denne særlige dag til at bruge bare et par minutter på følgende spørgsmål:

1. Hvad høster jeg i år?

2. Hvad vil jeg gerne fejre og lykønske mig selv for i forbindelse med årets høst?

3. Hvad skal jeg frigive inden jeg hengiver mig til vinterens indadvendthed?

4. Er der punkter i mit liv som har brug for mere balance?

5. Er der personer, steder, situationer eller væremåder som jeg skal beskære eller fjerne helt fra mit liv?


Jeg ønsker dig en dejlig dag og et fantastisk efterårsjævndøgn.


Mød Gitte til workshoppen: Efterår og hvilen d. 9. november. Læs mere her.


Af Gitte Lindgaard

http://yogaterapeuten.dk/









84 visninger

YOGA HUSET Aalborg - Strandvejen 19, 9000 Aalborg - info@yogahusetaalborg.dk - ©2017 FOKUS Folkeoplysning

  • Google
  • Instagram
  • Facebook
  • YouTube