Tanker fra en tidligere yogaaspirant under sit Yoga Teacher Training-forløb

Man tænker muligvis ikke over det. Hvad ens identitet er. Gennem livet opstår en masse skilleveje, hvor man er nødt til at gøre sig nogle valg. Skal jeg flytte mig til højre eller venstre?


Går jeg den ene vej, vil min tilværelse blive præget i én retning. Går jeg den anden vej, vil min tilværelse blive præget i en anden retning. Hvor har jeg mange gange spillet pingpong med mig selv. Vil jeg selv kunne leve med de valg, jeg træffer, og hvad vil mine omgivelser synes. Tankemylder og identitetskrise om man vil kalde det. Ind til jeg en dag begyndte at spørge mig selv: ”Hvem er jeg?”


Ja, jeg elsker dyr. Ja, jeg vil værne om naturen. Ja, jeg tror på fællesskabet. Ja, jeg tror på velfærdssamfundet. Ja, man skal behandle andre godt. Ja, man skal præstere og være verdenskvinde, for det forlanger samfundet jo.


Jeg skal have over 20 års uddannelse. Jeg skal have minimum 10 års erhvervserfaring og i mellemtiden skal jeg have født 2 børn. Helst uden at have været for længe væk fra arbejdsmarkedet. Gud forbyde, at man ikke er fagligt og erhvervsmæssigt up-to-date.

Sikke noget fy-fy med tatoveringer og håret lidt for smart. Udadtil skal man fremstå fysisk præsentabel og samtidig med have de rigtige værdier i bagagen.


Hvem definerer hvad, der er rigtigt eller forkert? – Det gør jeg. Det gør vi. En manipulation opstået på baggrund af vores sanseindtryk. Udefrakommende faktorer, der påvirker vores sanser og manifesterer sig som tanker. Hvilket billede man ser, afhænger af, hvilke øjne, der ser.


Det er først efter, jeg er startet som aspirant på yogauddannelsen, at jeg er begyndt at se mere klart og mindre forstyrret af tankebølger. Man har netop et valg i forhold til, hvor man vælger at lægge sit fokus. Et mantra, jeg fandt ud fra et af yogaens sutra: ”Man kan godt have smerte, men du behøver ikke at lide.”


Så da jeg fik som opgave at definere et af yogaens 8 lemmer, Pratyahara, forstod jeg ikke hvorfor den blev tildelt mig. Mange aner ikke, hvad de 8 lemmer er. Derfor ej heller Pratyahara. Kort og godt kan man i et overfladisk perspektiv anse de 8 lemmer som alt, hvad yogaen indebærer. Herunder Yama og Niyamaer som leveregler - ikke yde vold, tale sandhed, mådehold, renlighed, selvdisciplin m.m. Dog også det mere gængse som Asanas, yogaens fysiske stillinger. Samt det mere uhåndgribelige som blandt andet Pratyahara.


Pratyahara handler om, at trække sig fra sine sanser. Udgangspunktet er, at ens ego er styret af de indtryk, man får udefra og herved gør til sine tanker. Dine tanker bliver til dine handlinger. De gør dig, til den du er. Men ikke den, du virkelig er. Det tætteste du kommer på at være dit virkelige jeg, er inden den dag, du er født. Hvor man stadig ikke er præget. Hvor man endnu ikke har set, rørt eller følt. Når alle lagene (dine Koshas) er skrællet af, og der intet er tilbage end selvet.


Det var så svært for mig at beskrive, at jeg endte med at skrive et digt. For de ord jeg ikke kunne finde var ubevidst allerede fundet, idet jeg sætter mine fingre på tastaturet. Som om ordene kom, før jeg havde tænkt dem. Det hele kortet ned for at give det store perspektiv. Hvad der for mig gav mening, viste sig også at give mening for mine medaspiranter og min lærer. Hvorfor jeg er så privilegeret at få lov til at dele det her:


Pratyahara

Hvem er jeg?

Det er alt det, mor fortæller mig

Hvor end følger jeg fars vej

Gennem livets samfundsindtryk jeg spejler


Sindet slår i bølger

Havets uro og sindets længsel

Voldsom du tager mig

Hvor end følger jeg din vej


Du er, som jeg ser

Du er alt, jeg rør

Som morgenbrisens duft og smagen af en illustreret virkelighed


For hvad måtte virkelig være

Jeg gør til min

Formen af mit liv


Lader dig sætte dine aftryk på min vej

Stor bølgens gang

Bølgerne rammer

Omgivelserne stormes omkuld

Du er nu ikke kun min, men deres

Som i sorgen og i glæden

I min evige stræben ej fyldes de tomme aftryk på min vej

For hvad der har været er ikke længere

For hvad der kun er

Er nu


Hvem er jeg?

Er jeg mine sansers fortid?

For hvis vej jeg følger

Min egen


Du er den, du skaber

Digtet taler om, hvilken indflydelse sanseindtryk har på den person, man er blevet formet til at være ud fra opvækst, samfundsnormer, følelsernes vold og omstændighederne i øvrigt. Især hvordan sanseindtrykkene kan påvirke den emotionelle gang/fokus fra den ene yderlighed til den anden. Foruden den indvirkning ens emotionelle reaktion har på sine handlinger og hermed sine omgivelser. En smittende effekt, der reflekteres tilbage på dig selv.


Du og dine handlinger er herved en refleksion af dit personificerede jeg og ikke dit sande jeg. Det vil sige baseret på efterladenskaber af sanseindtryk (fra fortiden) – som et efterladt mærke/ar på krop og sind.


Når man til sidst gør op med alle disse ar, flytter fokus og tager styringen, er man i stand til at finde ind til sit sande jeg og følge sin egen vej. Det at man trækker sig fra sine sanseindtryk. En transformation, der kan opnås gennem meditation.


For ikke at nævne opnås ved at praktisere yoga i det hele taget. Uanset, er det at praktisere yoga et skridt mod Pratyahara og self-awareness.


Så måske man kunne begynde at spørge sig selv. Hvem er jeg?


Af Michelle Frank




63 visninger

YOGA HUSET Aalborg - Strandvejen 19, 9000 Aalborg - info@yogahusetaalborg.dk - ©2017 FOKUS Folkeoplysning

  • Google
  • Instagram
  • Facebook
  • YouTube